Snekastning

Tilbageblik på hvordan vi i Danmark tidligere fik ryddet vejene for sne:

      Snekastningspligten. Tilsynet. Lovgivningens Regler om Snekastningspligten ere uklare og uoverensstemmende. Efter Reglement af 20 December 1799, der danner Grundlaget for de nu gjældende Bestemmelser, vare Vejene inddelte mellem de Beboere, som boede i en Afstand fra Vejen af ikke over ½ Mil, saaledes at hver af Beboerne fik sit Stykke tilmaalt til Ryddeligholdelse for Sne. Inddelingen foretoges af Sognefogden under Tilsyn af Politimesteren. Denne Ordning er ingensinde udtrykkelig ophævet, men den senere Lovgivning er dog gaaet ud fra, at Snekastningen er en kommunal Byrde, og vil ikke kunne forliges med den foran nævnte Ordning. Det maa nu vistnok betragtes som Kommunens Sag at holde Vejene indenfor dens Grændser behørig ryddelige for Sne og gjennem Snekastningsregulativerne levere den dertil fornødne Arbejdskraft.
      Det ansees dog vedblivende at være Sognefogdens Pligt at føre Tilsyn med Snekastningsarbejdet.
      Hvor der er ansat Oldermænd, foranstalte disse Snekastningen udført i deres Distrikt, forrette Tilsigelser m. m. (Regl. 1799 §§ 4 og 9 jfr. Justitsm. Skr. 19 Marts 1858).
      Hvor Oldermænd ikke haves, eller naar deres Hjælp efter Omstændighederne ikke findes fyldestgjørende, kan der beskikkes Sognefogden Medhjælpere til at varetage de med Snekastningen forbundne Foranstaltninger (de saakaldte Snefogder); men hvor saadanne ikke findes, maa Sognefogden selv foranledige Snekastningen udført, forrette Tilsigelserne og føre Tilsyn med Arbejderne. Det er Amtmanden, der bestemmer, hvorvidt og i hvilken Udstrækning saadan Medhjælp kan tilforordnes Sognefogden, medens det er Politimesteren, der bestemmer, hvem der skal beskikkes (Indm. Skr. 6 April 1876 til Ringkjøbing Amt, utrykt, Skr. Nr. 130, 14 Juli 1879, jfr. Skr. 31 Januar 1851, 4 Februar 1860, 14 Jan. 1861).
      Hvor der haves Oldermænd, eller som anført er beskikket Sognefogden Medhjælpere, bør Sognefogden paase, at disse opfylde deres Pligter.
      Lister over de Arbejdspligtige. Med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvem der er pligtig at udføre Snekastningen og Fordelingen af Arbejdet mellem dem, har Sognefogden at rette sig efter de Lister, han modtager fra Sogneraadet, og som indeholde de Snekastningspligtiges Navne, med Angivelse af, hvor mange Dage enhver skal præstere i Omgangen (Lov 30 Decbr 1858 § 1). Hvor Sognet er delt i flere Snekastningsdistrikter, bør der være en særskilt Liste for hvert Distrikt (Indenrigsm. Skr. 24 December 1868 i Dep. Tid. 1869 S. 1). Sognefogder eller Opsynsmænd, der ere forsømmelige med de dem i Henseende til Snekastning paahvilende Pligter, ifalde en Bøde af 2-4 Kr. daglig (Rgl. 1799 § 14).
      Forsømmelser. De, som uden lovlig Forfald udeblive fra Snekastning eller ikke udføre deres Arbejde forsvarligt, ifalde Bøder fra 33 Øre til 4 Kr., foruden at de skulle betale det for deres Regning gjorte Arbejde (Lov 30 Decbr. 1858 § 3). De Tilsynsførende med Snekastningem bør uopholdelig til Politimesteren anmelde de Forsømmelser, der begaaes (Rgl. 1799 § 14).
      Reglerne for, hvorledes Snekastningsarbejdet skal forrettes. Saasnart dyb Sne falder, bør Sognefogden eller Opsynsmanden for ethvert Distrikt strax og uden at oppebie nærmere Ordre, foranstalte Snekastningen (Regl. 1799 § 13), saaledes at Sneen enten samme Dag eller i det seneste Dagen derefter kastes fra Vejen (Regl. 1799 § 9).
      Sneen bør opkastes lige til Bunden af Vejen, saaledes at to store Vogne eller Slæder mageligen kunne kjøre hinanden forbi; men naar et i mange Dage vedvarende Snefald gjør det umuligt for Arbejderne at holde Vejen ren, eller naar Vinden sammenblæser store Bunker af Sne, som formedelst vedværende Uvejr og Snefog ikke kan ryddes ganske af Vejen, saa bør Sneen bortskuffes til begge Sider paa foranførte Bredde, og Snevejen bankes og planeres for at bane Vejen for Slæder og Vogne. Denne Snevej bør i saa Fald dagligen efterses, og naar den ved megen Færdsel faar Slag og Huller, bør disse enten efter Omgang i Sognet eller ved dertil lejede Folk paa Sognets Bekostning strax opfyldes og stampes fast med den ved Siderne henlagte Sne. Hvor det er gjørligt, bør man ogsaa være betænkt paa at aabne en Vej for Slæderne ved Siden af Kjørevejen, og Kastningen bør der ske, saaledes at man derved ikke fordærver Føret for Slæder paa den jævnsides med Kjørevejen gaaende Snevej (Regl. 1799 § 7).
      Hvor Forholdene gjøre det nødvendigt, kan hele Færdselen paa Vejen efter Bestemmelse af den Tilsynsførende med Snekastningen vises om ad en midlertidig Vej over de til Vejen grændsende Jorder. Snekastningsarbejdet paa saadanne midlertidige Veje maa forrettes efter de samme Regler som paa den egentlige Vej. Den Erstatning, der skal gives vedkommende Lodsejer for den Skade, han maatte lide, udredes for Landevejenes Vedkommende af Amtsfonden og for Sognevejenes Vedkommende af Kommunekassen (jfr. Indenrigsm. Skr. 24 Decbr. 1866 i Dep. Tid. 1867 S. 4 og Nr. 94 af 14 April 1877).
      Paa de mindre Landeveje, hvor ikke Broer maatte være lagte over alle Vandløb, bør saadanne Vandløb opises til en bred Vogns Bredde, indtil de Rejsende, naar Isen bærer, kunne kjøre derover ved Siden af det opisede (Regl. 1799 § 10).
      Sneen i Vejgrøfterne, hvor disse af samme maatte være tilstoppede, bør opkastes, og tillige alle Hindringer i de til eller fra Vejgrøfterne ledende Vandgrøfter bortryddes, saavidt Vandet formedelst dem, naar Tøbrud indtræffer, kunde standse ved Veien eller oversvømme dem.
      Ved indfaldende Tøvejr og Regn bør ogsaa paa muligste Maade sørges for Vandets Afløb fra Vejene selv, og til den Ende strax skuffes eller hugges Aabninger og Afløbsrender i den ved Siden af Vejen opkastede Sne; dog forstaaes dette alene om Arbejdet paa Sneen og Isen. Alt andet Arbejde paa Vejen og ved Grøfterne bør besørges af dem, hvem Vejens eller Grøfternes sædvanlige Vedligeholdelse paahviler (Regl. 1799 § 11, Indenrigsmin. Skr. 27 April 1865).
      Arbejdet bør selvfølgelig først fremmes paa de vigtigere Forbindelsesveje, og navnlig gjælder dette for Postrouternes Vedkommende. Hvor Sneen lægger Hindringer i Vejen for Postens Fremførelse, er Sognefogden særlig pligtig til paa Forlangende at yde al fornøden Assistance (se Side 118 om Forpligtelsen til at yde Posten Hjælp).
      Fortogene ved de paa Landevejene liggende Kroer skulle ogsaa af de Snekastningspligtige holdes ryddelige for Sne (Regl. 1799 §6).
      Offentlige Gangstier, hvortil henregnes Gangstierne paa Kirkegaarden, skulle ogsaa af det Offentlige holdes ryddelige for Sne (Lov 4 Juli 1850 § 4 jfr. Kcskr. 7 Febr. 1843, Indmin. Skr. Nr. 199 af 4 Decbr. 1879).

Kilde: S. Krarup, Vejledning for Sognefogder, afsnit XI, København 1883

Startside