Beretning om en arvesag

Af Anders Kr. Birkhave

Pastor Jens Thuesen Brok i Sønder Felding og Hustru Susanne Bremer havde 8 Børn; af disse blev kun een, Sønnen Frederik Brok, min 3Tippers Oldefar, fastboende i Sdr. Felding. Af de andre blev en Datter, Susanne Dorothea gift med en Holstener Jacob Müller. En anden Datter Marie Elisa­beth samt en Søn Jens Jensen Brok døde som unge henholdsvis i 1714 og 1711. En Datter Mette Brok og en Søn Johan Christian Bremer Brok findes ikke nærmere Oplysninger om. Datteren Ane Margrethe Brok kom til Norge, hvor hun i Kristiania blev gift med Købmand Pohlmann. En Søn af disse sidstnævnte Herman Frederik Pohlman, født 3-11-1729, blev Officer i den norske Hær. Han var gift med Johanne Christine Grüner. Tilbage af Jens Broks Børn er saa Datteren Birgitte Christine Brok, som der er noget at fortælle om i Anledning af en Arvesag.

Sagen er den, at man ved at studere Skifteprotokoller fra gamle Dage, hvor de da er bleven opbevarede, ad den Vej kan erhverve lidt Viden og Kundskab om sine Forfædre. Skifteprotokollen efter Jens Brok og Susanne Bremers Dødsboer findes ikke mere, men som jeg senere gør rede for, skrev Birgitte et Brev til Kongen, dette gav Anledning til, at den daværende Provst lod tage en Afskrift af Skifteprotokollen, og denne Afskrift findes i Landsarkivet i Viborg, hvor Hr. Jens Kjær under sit arbejde med Sønder Felding Sogns Historie er stødt paa den. Ved Velvillie og Imødekommenhed er jeg gennem Hr. Kjærs Notater fundet frem til en udførlig Redegørelse for Skiftet mellem Jens Broks og Susannes Børn efter deres Forældre, der døde i Aarene 1698 og 1700. Det giver os et særdeles godt Billede af, hvorledes Skifterne den gang foregik i en Tidsalder, hvor Banker og Sparekasser ikke fandtes. I altfald for Præstebørns Vedkommende har det været saadan, at Skiftet almindeligvis foretoges af Herredets Provst, der saa, naar der var efterladte Pengeværdier, fordelte disse i Arvelodder efter et bestemt System. Sønner arvede altid dobbelt saa meget som Døtre. Her var 3 Sønner og 5 Døtre. Antallet af Sønner blev ganget med 2. Det blev 6 + 5 = 11 Lodder. Kapitalen blev derefter delt med 11. Derved fremkom en Søsterlod. Denne blev ganget med 2, saa fremkom en Broderlod. Dernæst blev disse Lodder for de umyndige Børn eller ugifte Pigers Vedkommende delt ud til forskellige Præster i Provstiet, der saa, kan man vel sige, fik disse Penge tillaans mod at være Formynder for Vedkommende, de skulde svare Rente af Kapitalen samt udbetale den, naar Tiden dertil var inde; dette med Rente og Udbetaling har ej altid for disse Præster i fattige Hedesogne været saa lige en Sag, men der kunde ogsaa være andre undskyldende Momenter, som følgende Beretning om en af Jens Broks Børn giver os et interessant Tidsbillede af.

Birgitte Cathrine Brok var efter Forældrenes Død kommen til Norge, hvor hun havde talrig Familie, idet hendes Morfar Frederik Bremer havde været Borgmester i Kristiania og haft mindst 9 Børn, som jo var Birgittes Onkler og Tanter. Der gaar saa en lang Række af Aar efter Ægteparret Jens Brok og Susanne Bremers Død indtil 1727, da bliver der pludselig Røre angaaende Arven efter disse, idet Birgitte Brok fra Christiania sender en Klageskrivelse til Kongen i København. Denne Klage gengives her efter Afskriften. Birgitte skriver:

„Udi underdanig Ydmyghed understaar jeg mig til at implorere til Deres kongelige Majestæt. Jeg er fattig Præstedatter fra Jylland udi Ribe Stift, Hammerum Herred, hvor min Fader ved Navn Hr. Jens Brok var Præst udi Felding Sogn og der døde for omtrent 30 Aar siden, og min Moder kort Tid derefter afgangen. Efter dem begge er mig tilfalden i Arv 63 Rigsdaler 39 Skilling, som til en Præst der i Herredet er udsat. Jeg har da siden her i Norge søgt mit Brød hos mine egne paarørende og fremmede, hvor jeg bedst kunde. Og formedelst at den Egn, jeg er født udi, er langt borte, og ingen Korrespondance herfra derhen, fik jeg ikke noget af den lille Rente, jeg tilkom, førend 1708, jeg maatte rejse derover, og siden den Tid ikke nydt eneste Skilling. Nu er mig sagt, at min Formynder, som den Tid var, er død, saa jeg nu ikke ved, hvor den ringe Kapital med Rente er hensat; altsaa beder jeg allerunderdanigst Deres kongelige Majestæt vil bevidne mig den Naade, at bemeldte ringe Arvelod tillige med 32 Rigsdaler 30 Skilling, som efter 2:de afdøde Søskende er mig tilfalden, maatte betros mig selv i Hænder til at anvende, som jeg bedst kan, saasom mine Kræfter nu ikke tilsteder, at jeg kan tjene for mit Brød, men ved mine Venners Hjælp agter at søge en liden Næring til mit Livs Ophold, og til den Ende formaaede min Fætter Johan Pohlmann, som er bosat Borger her udi Byen, som min Kurator dette med mig at underskrive. Vil underdanigst udbede mig og forvente en naadig Bønhørelse.
Jeg er Deres kongelige Majestæts allernaadigste Arvekonge og Herres underdanigste Tjenerinde.“

Birgitte Cathrine Brok.

Deres kongelige Majestæts allerunderdanigste Arveundersaat

Johan Pohlmann.

Denne Klageskrivelse sender Kongen (Frederik den Fjerde) til Biskop Thura i Ribe, der videresender den til Provst Svenstrup i Gellerup, Hammerum Herred. Provsten sender saa en omhyggelig og udførlig Redegørelse til Biskopen samt efter dennes Begæring en Udskrift af Skifte­protokollen, hvor der gøres rede for, hvem der har forrettet Skiftet, samt hvilke Præster, der er blevet indsat som Formyndere for de forskellige Arvinger, og dermed faaet Arven overdragen til videre Forvaltning. Man faar af denne Udskrift at vide, at skiftet efter Jens Broks Enke, Susanne Bremer er udført af Herredets Provst Hr. Ulrik Helt i Rind. Provsten foretog ikke Skiftet efter Jens Brok, da, som der staar, „Hr. Ulrik var født Formynder og merbeslægtet.“ Dette sidste er ikke nærmere klarlagt, men det ses, at Biskoppen havde beskikket Hr. Mads Olufsen Buch i Aulum som Viceprovst, og som saadan foretog Hr. Mads Buch Skiftet efter Jens Brok. Der bliver udførligt gjort rede for alle Børnenes indsatte Formyndere og Arvelodsforvaltere og desuden givet Oplysning om Afviklingen af Arven for de forskellige Børns Vedkommende. Nogle er døde, andre er gifte og bortrejste, det synes dog at være i sin Orden for de 7 Børns Vedkommende udover at der for en Datter, Ane Margrete Brok er anført en noget uforstaaelig Bemærkning om, at hun „ikke vides, hvor hun sig opholder, hvorfor og baade hendes Fars og Mors Arv gik ind.“

Jeg maa her indskyde den Bemærkning, at jeg under min Efterforskning af Slægten i Norge gennem „Personalhistorisk Tidsskrift“ har fundet ud af, at Ane Margrete Brok som ovenfor fortalt blev gift i Kristiania med en Købmand Pohlmann. Jeg vil tro, hun er rejst derop sammen med Søsteren Birgitte, er saa blevet gift og har ikke siden ladet høre fra sig. Familien Pohlmann er paa anden Maade i Slægt med min fjerne Familie i Kristiania, idet Birgittes føromtalte Fætter Johan Pohlmann var Søn af hendes Moster Ane Margrete Bremer og Købmand Herman Pohlmann. Muligvis er Ane Margrete Broks Mand en Broder til Johan Pohlmann, saa Ane Margrete Brok er blevet gift med sin Fætter.

Tilbage er saa Klagerinden Birgitte Cathrine Brok. Hendes Arvelod overgaves til Hr. Stephan Olufsen (Aale) i Sunds, og blev senere udsat til Efterfølgeren Hr. Søren Svenstrup. Man faar at vide, at Rentepenge i Overensstemmelse med Birgittes Udsagn er hende udbetalt i 1708 af Hr. Stephan, og skriver Provsten saa videre, at saavel hendes Arv efter Søskende som Faders og Moders Arv skal blive hende udbetalt, naar hun faar Tilladelse dertil.

Sluttelig skriver Provsten i sit Brev til Biskoppen:„Hellers haver hun Synd af, at hun klager ej at have bekommet noget af Renterne siden 1708, hvilket er ikke at undres over, saasom ej nogen haver vidst, hvor hun har opholdt sig i Norge, og Deres Højerværdighed nok selv kunne tænke, hvilken der falder lettest, enten aarligt at betale Renter eller paa een Gang at udrede baade Kapital og Rente.“

Biskoppen skrev saa tilbage til Kongen, at Kapitalen var til Udbetaling, naar Tilladelse dertil forelaa.

Det synes efter disse Oplysninger at have været saadan, at en udsat Kapital for ugifte Døtres Vedkommende ikke var til pligtig Udbetaling førend ved deres Giftermaal eller efter særlig Tilladelse.

Provst Svenstrup døde 21-3-1729 og 1-10-1729 skriver hans Efterfølger Hr. Niels Brøndum til Biskoppen:„Efter salig Hr. Jens Broks Død i Felding er salig Hr. Stephan Aale i Sunds betroet Formynderskab for en Datter Birette Cathrine Brok, hvilket Formynderskab ærværdige Hr. Søren Svenstrup i Sunds som Successor (Efterfølger i Embedet) sig har paataget, bestaaende af fædrene og mødrene Arveparter tilsammen 65 Rigsdaler 7 Skilling, som dog er formodeligt snart til Ende kommen, siden Giftermaal nyeligen skal være begyndt.“

Hermed kan det vel antages, at Arvesagen har faaet sin endelige Afslutning med Kapitalens Udbetaling. Det kan af Provstens sidste Bemærkning se ud til, at Pastor Svenstrup har gjort et godt Giftermaal, der kan lette ham Udbetalingen; men det er unægtelig et langt Aaremaal, som Tiden og Omstændighederne har bevirket, det har strakt sig over; selv om man ikke med Sikkerhed ved Birgittes Alder 30 Aar efter Faderens Død, maa hun have været en gammel Pige, da denne Sag, der medførte en Del Skriveri, fik sin Afgørelse.

30-9-1953      
Anders Kr. Birkhave

Manuskript i A386 Anders Birkhave, Personligt Arkiv  side 1     side 2     side 3     side 4     side 5     side 6    

Lokalhistorisk Arkiv
Nørregade 11
7280 Sdr. Felding
leifsdrfelding@gmail.com
tlf: 21 76 45 85


Kilderne til arvesagen

Arkivinstitution: Viborg
Arkivskaber: Ribe Stift, Bispeembedet
Arkivserie: Hammerum Herred
Løbenummer: 32
Magasinenhed: 1585 - 1774
Benyttelsessted: Viborg

Ribe Bispearkiv
ad Reg.Nr.7 Capsa 12 Pk.9
af Aflever.Des.Pk No 29.

Fra denne pakke har Anders Kr. Birkhave / Jens Kjær anvendt 6 enheder, nemlig numrene 21 – 26. Da disse papirer i dag er primære kilder til adskillige oplysninger om præstefamilien Brock i Sdr. Felding, gengives de alle nedenfor. En stor tak til min hustru Bente Würtzen Kjelgaard, der har hjulpet mig med læsningen af teksterne, og til Erik Brejl, der har fundet og rettet de fleste af mine transkriptionsfejl. Hvis der stadig forekomme misforståelser / fejllæsninger, er ansvaret alene mit, og sådanne fejl (og kommentarer i øvrigt) bedes sendt direkte til mig: chrisjuul@tdcadsl.dk


22: Brev fra Birgitte Cathrine Broch til Fr. IV, udateret, men videresendt til biskop Thura af oversekretær ved Danske Kancelli Christian à Møinichen den 25. oktober 1727.


Stormægtige Monarch
Allernaadigste Arve Herre og Konge

Udi underdanigste ÿdmyghed understaar Jeg mig til at implorere til Deres Kongelige Maÿestet. Jeg en fattig Præste Datter fra Jÿlland udi Riber-Stift, i Hammerum Herred, hvor min Fader ved Navn Hr Jens Brock var Præst udi Felding Sogn og der Döde for omtrent 30 Aar siden og min Moder kort tid derefter avgangen. Efter dem begge er mig tilfalden i Arv 63 Rdl 39 ß som til En Præst der i Herredet er udsat. Jeg har da siden sögt mit Bröd her i Norge, hos mine Egne paarörende, og fremmede, hvor ieg best kunde. Og formedelst at den Egn Jeg er föd udj, er langt borte og ingen Correspondance herfra derhen, fick ieg iche Noget av den lille Rente ieg tilkom, förend 1708 ieg matte reÿse derover, og siden den til igien Jche nodt eneste skilling. Nu er mig sagt at min formÿnder som den tid var, er Död, saa ieg nu iche veed, hvor den ringe Capital med Rente, er hensadt; alt saa beder ieg underdanigst Deres Kongelige Maÿestet. Vil bevise mig den Naade, at bemelte ringe arvelod tillige med 32 Rdl 30 ß som efter 2:de avdöde Söskende er mig tilfalden, matte betroes mig selv i hænder, til at anvende som ieg best kand, saa som mine kræfter Nu iche tilstæder, at ieg kand tiene for mit bröd, men ved mine Venners Hielp, agter at söge en liden Næring til mit livs ophold, og til dend Ende formaaed min fætter Johan Pohlman som er en Boesadt Borger her udi Bÿen, som min Curator dette med mig at underskrive. Vil underdanigst udbed mig og forvente en Naadig Bönhörelse.

Jeg er Deres Kongelige Maÿestet min Allernaadigste Arve Konge og Herres underdanigste tienerinde

Birgitte Cathrine Brok.

Deres Kongelige Maÿ:ts Allerunderdanigste arve undersat

Johan Pohlmann.

Hans Kongelige Majestet vil allernaadigst af Magister Laurits Thura Biscop over Riber Stift herom indsender sin allerunderdanigte Erklering til videre allernaadigste Resolution d: 25 octobr: C Möinichen

Kopi af 22:  side 1     side 2     side 3     side 4     transkription(pdf)    


21: Brev provst Svendstrup til biskop Thure, dateret den 16. december 1727.


Höÿædle fromme Hr Biscop
Höÿgunstige Patron.

Til ydmÿgst giensvar paa deres Höÿærværdigheds Höÿstbeærede Missive ex dato d 17 Novemb: nest afvigt Birgithe Cathrine Broch angaaende, tiener dette til til ydmÿgst oplÿsning at hendis Fader, Sl. H. Jens Thuesen Broch er død Ao: 1698 og er skifted forretted af Sl. H. Mads Olufsøn Buch J Aulum, saasom vice Præpositus, eftersom H. Uldrich i Rind som dend tid var Proust, var fød Formynder, og er hendis Fædrene Capital som er 33 Sldlr 2 mk 6 skilling udsat under Formynderskab 1699. d 24 Aug: til Sl. Hr Stephan i Sunds. Hendis Moder Susanna Bræmmer døde 1700, hvor hende da er tilfalden i alt 61 Sldlr 2 mk 1 ß, hvilke ligeledis er udsat til bemeldte Hr Stephan i Sunds 1701 d 8 April hvilke penge igien er ofverlevered Hr Stephans Sucessor Hr Søren Svenstrup J Præstegaardens Bygning efter een Jmellum dem oprettede Contract d 2 November 1718 som derforuden i Protocollen har reversered sig at svare Birgithe Cathrine Broch som hendis Formynder naar hun dend kunde Jmodtage. Og er [fornævnte] skifte efter Moderen forretted af Sl. Hr Uldrich Helt da Proust J Hammerum Herred. Hvad de 8 Sldlr Rentepenge angaar ere de hende Imod hendis Egen qvittering betalt af H. Stephan i Sunds. Hendes tilfaldende arvelodder efter Broderen og Systeren, Nemlig 32 Rixdaler 30 skilling, ere udsatte d 27 Febrvarii Ao: 1716, og findes endeel hos mig, og nogle hos hendis Formynder H. Søren i Sunds, som skal tillige med hendis Fædrene og Mødrene arfve blefve ofverleverede, naar hun faar tilladelse dertil. Hellers haver hun synd af at hun klager ofver ey at have bekommed noget af Renterne siden 1708 hvilched er iche at undres ofver, saasom ey nogen hafer vidst hvor hun har opholdt sig i Norge, og deris Höÿærværdighed noch selv kand tenche, hvilched der falder lettest entyen aarlig at betale Renterne eller paa eengang baade at udrede baade RenteCapital og Rente.

Nest ald Höÿvelsigned Lychsalighed tilönskning ofver deres Höÿærværdighed med Höÿædle Biscoplig Huus samt en glædelig Julefests og fornyligst anstundende Nyt Aar Hiertelig tilønskning lover Jeg Deris Höÿærværdighed allerunderdanigste Tienere

SSvendstrup

Gelderupp[ræ]steg[aa]rd d 16 Decemb. Ao: 1727

Udskrift:

Höÿædle og Höÿærværdige Hr Mag: Laurids Thura Höÿestmeriterende Superintendent af Ribe Stift, Min Höÿgunstige Hr Biscop allerydmygste
Fra Prousten Hr Svenning i Gelderup af d.16.Dec.1727.

Kopi af 21:  side 1     side 2     side 3     side 4     transkription(pdf)    


23: Brev (udkast) fra biskop Thura til Fr. IV, dateret den 16. januar 1728.


Stoormægtigste Allernaadigste
Arve-Konge og Herre

Dend mig allernaadigste anbefalede erklæring paa NN:t allerunderdanigst forpliktede udfordrede, at Jeg hos den Herreds Proust, hvor supplicantens arv var falden, om dens beskaffenhed mig mere erkyndige. Og som fra bem:te Proust Hr: Svenning Svenstrup udi Gelderup har faaed underretning og oplysning der om er indkommen, saa staar det ovenbart NN frit for, enten dend derværende Rente af hendes arvepart og hvad mere hende forsvarligen kand tilstaas, hos formönderen at lade oppebære, eller om dend allerunderdanigst forlangende frihed, selv hendes arvepart at faae i Hænde allernaadigste forunde vorden, da for baade Capitalen og Renten Rigtighed fra Formÿnderen at [lade] ind hendt.

Skreved i Ribe d. 16.Jan: 1728

{forkortet underskrift}

Kopi af 23:  side 1     transkription(pdf)    


25: Brev fra fra provst Svendstrup til biskop Thuras sekretær Herman Bötcher, dateret den 17. januar 1728.


Præstantissime Dom. Bøtcher
factor et amice æstimatissime et charissime

Jeg beder tienstl: at indlagte Extract af Hammerum Herreds Protocoll maatte Deres Höÿærværdighed med allerydmygste Hilsen insinueres til underretning om dend omskne Birgite Cathrine Broches patrimonium, efter deres Höÿærværdighed Höÿeste beærede missiver, d første af dato d 17 November som Jeg straxen besvarede. Dend anden af dend 31 Dito som kom mig først tilhænde Næste dag før Julefesten, da mit Embedes mangfoldige Kirche og Prædichetieneste mig forestod, hvilche Jeg selver ved Guds Bistand haver forretted, men iche haft en ledig time til at tenche paa andet, helst saae dette iche iche kunde lade sig giöre udi hast. Siden haver Jeg søgt leylighed at udcopere af Protocollen hvis deris Höÿærværdighed er begierende etc.

Jeg formoder at Mit Sidste anlangende Kirche Contingenter er dem insinuered Jeg hafver 2de gange giort ærindring til Præsterne efter Kongl. Majt allernaadigst forordning ex dato d 28 Febrv. 1727 at de vilde lade giøre [anmodning] til ders kirchers Patroner og Eyre vilde lade deres expenser til dem blifve ærlagte, men om det er sked af nogen veed Jeg iche. Velærv. Hr Morten Friis i Hemed haver Jndsendt af Felding Kirche 1 rixdlr 3 mk 4 ß Mere hafver Jeg iche fornumed. Jeg beder i öfrigt at Min ydmygst undskyldning maatte Hr. Biscopen formældes at designation paa fode og døede iche udi rette tid indkom hvorfor Endeel af Præsternes seendregtighed foraarsagede, som nu foregafves at de hafver indsendt dem, men det er saa som forhen uveritabel eller de haver sendt dem med uvisse leylighed som en Part pleger, saa de iche ere komed tilstede. etc.Hvad den omskne Lars Pedersen af Randers anlanger da [kom][hans] Recommendat[ion] saa sildig so[m] et par dags tid før Warde Mode, da det var umuligt at faae nogen intimation giort for ham, hvorf[or] Jeg meente at det kunde beroe nogen tid. Men nu skal Jeg med forderligst intimere for ham, og notificere dem hvad hans collect kand blifve etc. ved leyligh[ed].Jeg slutter med allerydmygst Respect til det Höÿædle Biscopelige Huus samt ald velsigned Lycksalighed hiertelist, ærønskning [tysk: Erwünschung] og lever

Min Höÿæstimerede vens skyldigste tiener

S Svenstrup

Gielderup P[ræ]steg[aa]rd d 17 Janv 1728

Udskrift:

Degnen udi Felding hafver dette crtò(?) at befordre til Schierne at det med første Post til Ribe Bispegaard kand frem konne [recte: komme].
Velædle, meget hæderlige og fornenne [recte: fornemme] Vellærde unge Mand Mons: Herman Bötcher Höÿædle Hr Biscop Thuræ Velbetroede Secretairer tilkommer dette tienstligst
Friderig 4tus @ Ribe Bispegard

Kopi af 25:  side 1     side 1.1     side 1.2     side 2     transkription(pdf)    


24: (Bilag til 25) Ekstrakt fa Hammerum Herreds Gejstlige Protokol.


Efter Höÿærværdig Hr Biscops Begerring indsendes ydmygst underretning om Birgitte Cathrine Broch og hendis Sÿdskendis arfvedeel som forholder sig saaledes som følger og Protocollen udviser.

Da er ders Fader, Sl: H. Jens Thuesen Broch, fordum Sogne-Præst til Felding og Assing i Hamrum Herred, som døde Ao 1698 d 9 Maii, og efterlod sig 8tte Börn. Nemlig 3 Sønner og 5 dötre. Ao 1700 døde ders Sl: Moder d 16 Febrv. Susanne Bremmer Och som efter diße bemelte Børns Forældre var holdet rigtig skifte og deeling.

1) Efter Faderen Jmellem Enchen og Børnene. Og er Børnenes anpart deelt udi X1 Sÿsterloder, Nemlig til hver Sön 2 Systerloder. Til en Hver Daatter 1 Sösterlod komer saa paa hver Sÿsterlod efter Faderen 33 Sldlr 2 mk 6 skilling Efter ders Sl: Moder er efter holdet skifte og deeling Jmellem Börnene som er ligeleeds deels udi X1 Søsterloder og komer saa paa hver Sÿsterlod 31 Sldlr 2 mk 1[????] Og ere diße skifteforretninger efter ofvenbemtte Börns Sl. Forældrer forrettet af Sl. H. Uldrich Helt da Provst udi Hamerum Herred. Mens efter Protocollens indhold er skifted efter Faderen forbte H. Jens Broch forretted ved Sl: Hr Mads Buch der af H. Biscopen constituerd til VicePræpositum, fordi Prousten var Börnenes Værge og dem mer beslegtedet. Men efter Moderen forrettede Prousten vellærdte Hr Uldrich selv skifted.Og var den Sl. Matrones Laugværge, som findis at have væred Sl Hr Søren Hærup da Sogne Præst til Omme Menighed med sin annex. Men efter hans Høyærværdighed D. Lodberg da Biscop af Ribe Stift hans beordring ere alle diße Börnepenge og arfveparter udsatte til Hamerun Herred geyslige som maatte tage derJmod.

1 Tog Prousten H. Uldrich Helt.3 Søsterloder Nemlig En Søn Frederich Brock og En Daatter Mette Jensdaatter Broch deris arfveloder, baade efter Fader og Moder Men som dend forre Friderich Broch ere for lang tid siden gift og Boesidende udi Felding Sogn og efter Sl. Proustens Hr Uldrich Heltis død, tog sin Søsters Mette Jensdatters arfve til sig som ældste Broder, og lovede dermed at omgaas lovmeselig og forsvarligt.

2. Blev Hr Stephan Olufsen da Sogne Præst til Sunds Menighed sat til at være Formynder for en Daatter Naflig, Birgitte Catharine Broch Baade for hendes Faderne og Möderne arfve.

3 H. Peder Haunløv Sogne Præst for Ørre og Hodsager Menigheder blev sat til Formynder for en Daatter naflig Susanne Dorothea Broch for hendes Faderne og Möderne arfve. Mend efter hans dödelig afgang er same arfvepart komed under formynderskab hos Sl H. Gongolphus Bonsach da Sogne Præst for Rind og Herning Menighed Mens førend dend Sl. Mands död blev same hans Myndling bette Susanne Dorothea gift med [mand] af Holstein Jacob Müller Kongl. Majst HedeRitter som have gifved fuldkomen afkald og qvittering for hendes arfveparter som og ere indförte udi Protocollen

4 Hr Laurids From J Wilberg er satte til at være formynder for en Daatter Marie Elisabeth Broch for hendes Faderne og Möderne arfve. Men som same Myndling bort døde før hun blef forseet [forset = bortgiftet] 1714 da hafve bemelte Hr Laurids From levered til Vedkommende og ders formyndere hendis arfvedeel so[m] hos ham var staaende Naar nu begrafvelses bekostningen er fra dragen blev saa tilbage 160 Sldlr. Siger Hundrede og tresindstve Slettedaler som bleve dem leverede 1716 d 27 Februar og bleve deelte udi 8 Sösterloder saa der kommer paa Hver Broderlod 40 Sldlr og paa Hver Systerlod 20 Sldlr som dend Sl: Mand fra hver vedkommende fick qvittering for som udi Protocollen er indført.

5 Hr Mogens Heide udi Godstrup blev sat til formynder for en Daatter Nafnlig Ane Magarethe Broch som iche vides hvor hun sig opholder, gik og baade hendes Faderne og Möderne arfve ind.

6 Hr Mads Olufsen Buch fordum Sogne Præst i Aulum og Hr Christen Svendstrup fordum Sogne Præst i Neuling og Sinding Menigheder vare begge formyndere for en Søn nafnlig Johan Christian Bræmmer og hafve baade Fædrene og Mödrene arfve under hænder. Mens som samme Myndling for nogen tid siden hafver naaed sine myndige Aar, da have hand selv annamed sin patremonium af sine formyndere Jmod tilbørlig qviteering som udi Protocollen er indført.

7 Hr Laurids Laßøn udi Ikast og Jeg underskr Sogne Præst S Svenstrup var blefne satte til Formyndere for en Søn nafnlig Jens Jensen Broch. Men som Hr Laurids Lassen bleve kaldet til Karbÿ J Morsøe maatte Jeg tage dend Lod til mig, eftersom den icke maatte kome af Herred og haver haft det under Formynderskab baade Fædrene og Mödrene arfve, Men som bemeldte Myndling blev ved døden bortkaldet 1711 og blev til dette Sl. Barns Jordefærd med Scholegield og andet penge 37 rixdaler 1 mk 2 skilling. Jmod qvittering som udi Protocoll[en] er indført. Hellers hafver bemtte Barns sødskende eller deris Formyndere rigteligen bekomed hvis de efter ham arfveligen kunde tilfalde Ao 1716. uden Birgitte Cathrine Brochs Hendes arvepart efter bemeldte Hendes Sl: Broder Jens Jensen Broch som dend tid kunde være 38 Sldlr og Hr Stephan vegrede sig at antage, hvorofver Jeg dem maatte beholde til min nachdeel og skade som udi denne haarde og trange pengetid maa ofver[????] med dette og andet etc

At dette er udi Hast rigtigligen extrahered af Hamrum Herreds geystlige Protocoll testerer Jeg underskrevne Deris Höÿærværdigehed allerydmygste tienere

S Svenstrup

Extract af Hammerm Herred Protecoll.

Kopi af 24:  side 1     side 2 & 3     side 4 & 5     side 6 & 7     side 8     transkription(pdf)    


26: Provst Bröndums oversigt over formynderskab og børnepenge ifølge Hammerum Herreds Gejstlige Protokol, dateret den 1. oktober 1729.


Ydmÿgeligst

Efter Höjædle og Höjærværdige Hr: Biscop Thuræ Höjrespective Ordre, ved sidste Sÿnodalia Ripensia 1729, insinueris hermed en Specification, Saavidt mueligt paa hvis formÿnderskabs og Börnepenge, ßom Hammerum-Herredts Gejstige, efter Salig Hr: Proustens, Sl: Hr: Svenning Svenstrups, Dödelige afgang kand være bebÿrdet med, saaledes af af Protocolen Extraherit, med videre:

1) Efter Sl: Hr: Jens Brochs Död i Felding er Sl: Hr: Stephan Aale i Sunds betroet formÿnderskab for 1 Daatter, Birrete-Catrine Broch, hvilket formÿnderskab Ærværdige Hr: Sören Svenstrup i Sunds, som Successor, sig har paataget, bestaaende af Fæderne og Möderne arveparter tilßammen 65 Sldlr: 7 ß., Som Dog er formodeligt snart at til ende komme Siden giftermaall Nÿligen skal være begÿndt!

2) Efter Sl: Hr: Jens Dÿbes Död i Giödstrup er Daatteren Anne-Kirstine tilfalden 328 Sldlr: 12 ß., som nu hendes Stiffader, Bÿefogden i Schive, Sr: Pouel Fabricius, skal under hænder hafve, og Daatteren til ære og forsorg hos sig hafve.

3) Efter Sl: Hr: Peder Haurslefs Död i Ørre er Börnenes Fæderne-Arf betroet Siden Deris Stiffader, Ærværdige Hr: Jacob Morsin i Mejrup i Hierm Herridt, hvis Obligation for sine Stifbörns indehafte Midler, læst baade paa Hiemting og Landsting, findis i Protocolen indfört fol: 145. Men Siden bemte: nu Sl: Hr: Jacob Morsin ved Döden afgich, kom Börnenes Beholdne Arfve-parter til Hammerum Herridt igien, hvorom Ærvær. Hr: Sören Svenstrup i Sunds best er vidende, siden han er blefven Mÿndlingerne Samtlige ansvarlig paa egne og Medarvingers Veigne efter Deris Sl: Faders Död, Sl: Hr: Christen Svenstrup i Neuling, som forbemte Börnepenge og Godts hafve under forvaltning, og skulle giöre rede for, baade paa Hr: Proustens og egne Veigne.

[Jacob Morsin = Jacob Jensen Morsing]

4) Efter Sl: Hr: Laurs Froms Död i Vilberg er Arfven Deelet iblant 4re: Döttre, hvoraf hver har faaet 100 Rixdl:
for den 1ste Daatter er Farbroderen Mag: Just From af Yderup i Siellands Stift beordret at værge.
For Den 2den Daatter Farbroderen Hr: Jacob From i Torning af Aarhuus Stift
For de Tvende Sidste Döttre Morbroderen Velærværdige nu Sl: Hr: Prousten Sl: Hr: Christen Thomßen Hee i Sönberg paa TÿeHolm af Aalborg Stift; Men ßamme uformodelige og Nÿelige Dödsfald vil foraarsage stor Möje og bekostning, for at faae bemte: 2de Mÿndlingers Arfveparter til Hammerum-Herridt igien, og i Rigtighed for Börnene, der siges at Tiene i Holland.

[Just From af Yderup = Just From af Jyderup]

5) Salig Hr: Matths Buch i Aulum efterlod sig En Daatter, som efter sin Sl: Fader arveligen tilfaldt 11 Sldlr: 2 mk: 4 ß., hvorfor Broderen Ærværdige Hr: Christen Buch i Mejrup værger.

6) Efter Sl: Hr: Gangolphi Bonsachs Död i Rind for 1 ßön og 4re Döttre sat Efterfölgende Formÿndere: Sönnens arf er blefven 248 Sldlr: 2 mk: 8 ß. 8 p. Som Sl: Hr: Prousten, Sl: Hr: Svenning Svenstrup, self ved Skifteforretningen skal hafve antaget som Formÿnder, af hvis Stærvboe nu i Giellerup Præstegaard maae ßöges Capitalen til videre forsorg. Hver af de forbemte: 4re Döttre er arveligen tilfalden 124 Sldlr: 1 mk: 4 ß. 4 p.

For dend förste værger Ærværdige Hr: Vitus Bering i Rind,

For dend anden Ærværdige Hr: Laurs Friis i Ørre,

For dend Tredie Ærværdige Hr: Niels Berth i Vilberg,

Dend fierde Daatters Værgemaal er betroet Ærværdige Hr: Manasse Töxen i Felding til stor frÿgtagtighed i hans vitleftighed;

7) Og Endnu her foruden har bemte: Hr: Manasse Töxen sin lille Söns, Peder Töxens, Mödrene Arf hos sig, som bestaar af 100 Sldlr: Saa mand veed iche, hvad her vil blifve at giöre Til Mÿndlingernes Bæste og Sl: Hr: Proustens Stærboes frelße; forventelig er derfor Hr: Biscopens tienlige Raad og betimelige ordre, hvorom og beder Hr: Biscopens ÿdmÿgeligste Tiener

N. Bröndum

Ikast Præstegaard d: 1 Octobr: 1729.

Anlangende Börnepenge og Formynderskaber i Hammerum Herridt med Videre 4

Kopi af 26:  side 1     side 2     side 3     side 4     transkription(pdf)